Løntransparensdirektivet betragtning 28
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2023/970, CELEX 32023L0970
At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet. Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn. Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger. Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.
English language version pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2023/970, CELEX 32023L0970
The identification of a valid comparator is an important parameter in determining whether work may be considered of equal value. It enables workers to show that they were treated less favourably than a comparator of a different sex performing equal work or work of equal value. Building on the developments brought by the definition of direct and indirect discrimination in Directive 2006/54/EC, in situations where no real-life comparator exists, the use of a hypothetical comparator should be allowed, to enable workers to show that they have not been treated in the same way as a hypothetical comparator of another sex would have been treated. This would lift an important obstacle for potential victims of gender-based pay discrimination, especially in highly gender-segregated employment markets where a requirement of finding a comparator of the opposite sex makes it almost impossible to bring an equal pay claim. In addition, workers should not be prevented from using other facts from which an alleged discrimination can be presumed, such as statistics or other available information. This would allow gender-based pay inequalities to be more effectively addressed in gender-segregated sectors and professions, especially in female-dominated ones such as the care sector.