NIS 2-direktivet betragtning 119
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
I takt med at cybertrusler bliver mere komplekse og sofistikerede, er evnen til at opdage sådanne trusler og træffe effektive forebyggelsesforanstaltninger mod dem i høj grad afhængig af regelmæssig udveksling af trussels- og sårbarhedsefterretninger mellem enheder. Udveksling af oplysninger bidrager til øget bevidsthed om cybertrusler, hvilket igen styrker enhedernes evne til at forhindre trusler i at blive til hændelser og sætter dem i stand til bedre at inddæmme virkningerne af hændelser og reetablere sig mere effektivt. I mangel af vejledning på EU-plan synes flere faktorer at have hæmmet en sådan udveksling af efterretninger, navnlig usikkerhed om foreneligheden med konkurrence- og ansvarsregler.
English language version pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
With cyber threats becoming more complex and sophisticated, good detection of such threats and their prevention measures depend to a large extent on regular threat and vulnerability intelligence sharing between entities. Information sharing contributes to an increased awareness of cyber threats, which, in turn, enhances entities’ capacity to prevent such threats from materialising into incidents and enables entities to better contain the effects of incidents and recover more efficiently. In the absence of guidance at Union level, various factors seem to have inhibited such intelligence sharing, in particular uncertainty over the compatibility with competition and liability rules.