Arbejdsvilkårsdirektivet betragtning 28
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/1152, CELEX 32019L1152
Et betydeligt antal medlemsstater har indført en generel maksimal varighed af prøvetid på mellem tre og seks måneder, hvilket bør betragtes som værende rimeligt. Undtagelsesvis bør prøvetid kunne vare længere end seks måneder, hvor dette er begrundet i beskæftigelsens art, såsom for ledelses- eller topledelsesstillinger eller offentlige stillinger, eller hvor dette er i arbejdstagerens interesse, såsom i forbindelse med specifikke foranstaltninger til fremme af varig ansættelse, navnlig for unge arbejdstagere. Det bør også være muligt at forlænge prøvetid tilsvarende i tilfælde, hvor arbejdstageren har været fraværende fra arbejdet under prøvetiden, f.eks. på grund af sygdom eller ferie, så arbejdsgiveren får mulighed for at bedømme, om arbejdstageren er egnet til den pågældende opgave. I tilfælde af tidsbegrænsede ansættelsesforhold på under 12 måneder bør medlemsstaterne sikre, at varigheden af prøvetiden er passende og står i et rimeligt forhold til kontraktens forventede varighed og til arbejdets art. Hvor det er fastsat i national ret eller praksis, bør arbejdstagere kunne optjene arbejdstagerrettigheder under prøvetiden.
English language version pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/1152, CELEX 32019L1152
A substantial number of Member States have established a general maximum duration of probation of between three and six months, which should be considered to be reasonable. Exceptionally, it should be possible for probationary periods to last longer than six months, where justified by the nature of the employment, such as for managerial or executive positions or public service posts, or where in the interests of the worker, such as in the context of specific measures promoting permanent employment, in particular for young workers. It should also be possible for probationary periods to be extended correspondingly in cases where the worker has been absent from work during the probationary period, for instance because of sickness or leave, to enable the employer to assess the suitability of the worker for the task in question. In the case of fixed-term employment relationships of less than 12 months, Member States should ensure that the length of the probationary period is adequate and proportionate to the expected duration of the contract and the nature of the work. Where provided for in national law or practice, workers should be able to accrue employment rights during the probationary period.