Dataforordningen artikel 10
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854
stk. 1 Brugere, dataindehavere og datamodtagere skal have adgang til et tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, til at bilægge tvister i henhold til artikel 4, stk. 3 og 9, og artikel 5, stk. 12, samt tvister vedrørende de fair, rimelige og ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser for og en gennemsigtig måde at stille data til rådighed på i overensstemmelse med dette kapitel og kapitel IV.
stk. 2 Et tvistbilæggelsesorgan skal gøre de berørte parter bekendt med dets gebyrer eller med de mekanismer, der anvendes til at fastsætte gebyrerne, inden disse parter anmoder om en afgørelse.
stk. 3 For tvister som forelægges et tvistbilæggelsesorgan i henhold til artikel 4, stk. 3 og 9, og artikel 5, stk. 12, afholder dataindehaveren, hvis tvistbilæggelsesorganet træffer afgørelse om en tvist til fordel for brugeren eller for datamodtageren, alle de gebyrer, som tvistbilæggelsesorganet opkræver, og godtgør den pågældende bruger eller datamodtager alle andre rimelige udgifter, som denne har måttet afholde i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis tvistbilæggelsesorganet afgør en tvist til fordel for dataindehaveren, skal brugeren eller datamodtageren ikke være forpligtet til at godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som dataindehaveren har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen, medmindre tvistbilæggelsesorganet finder, at brugeren eller datamodtageren åbenlyst har handlet i ond tro.
stk. 4 Kunder og udbydere af databehandlingstjenester skal have adgang til et tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, til at bilægge tvister i forbindelse med overtrædelse af kundernes rettigheder og de forpligtelser, der påhviler udbydere af databehandlingstjenester, i overensstemmelse med artikel 23-31.
stk. 5 Den medlemsstat, hvori tvistbilæggelsesorganet er etableret, certificerer det pågældende organ efter dettes anmodning, hvis det har godtgjort, at det opfylder alle følgende betingelser: a) det er upartisk og uafhængigt, og det skal træffe sine afgørelser i overensstemmelse med klare, ikkeforskelsbehandlende og fair procedureregler b) det har den nødvendige ekspertise, navnlig med hensyn til fair, rimelige og ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser, herunder godtgørelse, og om at stille data til rådighed på en gennemsigtig måde, således at organet effektivt kan fastsætte disse vilkår og betingelser c) det er let at kontakte ved hjælp af elektronisk kommunikation d) det er i stand til at vedtage sine afgørelser på en hurtig og omkostningseffektiv måde på mindst ét af Unionens officielle sprog.
stk. 6 Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tvistbilæggelsesorganer, der er certificeret i overensstemmelse med stk. 5. Kommissionen offentliggør en liste over disse organer på et særligt websted og holder den ajour.
stk. 7 Et tvistbilæggelsesorgan afviser at behandle en anmodning om bilæggelse af en tvist, der allerede er indbragt for et andet tvistbilæggelsesorgan eller for en medlemsstats domstol eller ret.
stk. 8 Et tvistbilæggelsesorgan giver parterne mulighed for inden for en rimelig frist at fremsætte deres synspunkter vedrørende de sager, som parterne har indbragt for dette organ. I denne forbindelse gives hver part i en tvist gives adgang til indlæg fra den anden part i deres tvist og til eventuelle ekspertudtalelser. Parterne skal gives mulighed for at fremsætte bemærkninger til disse indlæg og udtalelser.
stk. 9 Et tvistbilæggelsesorgan skal vedtage sin afgørelse i den sag, der indbringes for det, senest 90 dage efter modtagelsen af en anmodning i henhold til stk. 1 og 4. Denne afgørelse skal være skriftlig eller på et varigt medium og skal understøttes af en begrundelse.
stk. 10 Tvistbilæggelsesorganer udfærdiger og offentliggør årlige aktivitetsrapporter. Sådanne årlige rapporter skal navnlig indeholde følgende generelle oplysninger: a) en samlet oversigt over udfaldet af tvister b) den gennemsnitlige tid, det har taget at bilægge tvister c) de mest almindelige årsager til tvister.
stk. 11 Et offentligt tvistbilæggelsesorgan kan med henblik på at fremme udvekslingen af oplysninger og bedste praksis beslutte i den stk. 10 omhandlede rapport at medtage anbefalinger til, hvordan problemer kan undgås eller løses.
stk. 12 Et tvistbilæggelsesorgans afgørelse er kun bindende for parterne, hvis parterne udtrykkeligt har givet deres samtykke til dens bindende karakter, inden tvistbilæggelsesproceduren indledes.
stk. 13 Denne artikel berører ikke parters ret til adgang til effektive retsmidler ved en medlemsstats domstol eller ret.
English language version pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854
stk. 1 Users, data holders and data recipients shall have access to a dispute settlement body, certified in accordance with paragraph 5 of this Article, to settle disputes pursuant to Article 4(3) and (9) and Article 5(12) as well as disputes relating to the fair, reasonable and non-discriminatory terms and conditions for, and transparent manner of, making data available in accordance with this Chapter and Chapter IV.
stk. 2 Dispute settlement bodies shall make the fees, or the mechanisms used to determine the fees, known to the parties concerned before those parties request a decision.
stk. 3 For disputes referred to a dispute settlement body pursuant to Article 4(3) and (9) and Article 5(12), where the dispute settlement body decides a dispute in favour of the user or of the data recipient, the data holder shall bear all the fees charged by the dispute settlement body and shall reimburse that user or that data recipient for any other reasonable expenses that it has incurred in relation to the dispute settlement. If the dispute settlement body decides a dispute in favour of the data holder, the user or the data recipient shall not be required to reimburse any fees or other expenses that the data holder paid or is to pay in relation to the dispute settlement, unless the dispute settlement body finds that the user or the data recipient manifestly acted in bad faith.
stk. 4 Customers and providers of data processing services shall have access to a dispute settlement body, certified in accordance with paragraph 5 of this Article, to settle disputes relating to breaches of the rights of customers and the obligations of providers of data processing services, in accordance with Articles 23 to 31.
stk. 5 The Member State where the dispute settlement body is established shall, at the request of that body, certify that body where it has demonstrated that it meets all of the following conditions: (a) it is impartial and independent, and it is to issue its decisions in accordance with clear, non-discriminatory and fair rules of procedure; (b) it has the necessary expertise, in particular in relation to fair, reasonable and non-discriminatory terms and conditions, including compensation, and on making data available in a transparent manner, allowing the body to effectively determine those terms and conditions; (c) it is easily accessible through electronic communication technology; (d) it is capable of adopting its decisions in a swift, efficient and cost-effective manner in at least one official language of the Union.
stk. 6 Member States shall notify to the Commission the dispute settlement bodies certified in accordance with paragraph 5. The Commission shall publish a list of those bodies on a dedicated website and keep it updated.
stk. 7 A dispute settlement body shall refuse to deal with a request to resolve a dispute that has already been brought before another dispute settlement body or before a court or tribunal of a Member State.
stk. 8 A dispute settlement body shall grant parties the possibility, within a reasonable period of time, to express their points of view on the matters those parties have brought before that body. In that context, each party to a dispute shall be provided with the submissions of the other party to their dispute and any statements made by experts. The parties shall be given the possibility to comment on those submissions and statements.
stk. 9 A dispute settlement body shall adopt its decision on a matter referred to it within 90 days of receipt of a request pursuant to paragraphs 1 and 4. That decision shall be in writing or on a durable medium and shall be supported by a statement of reasons.
stk. 10 Dispute settlement bodies shall draw up and make publicly available annual activity reports. Such annual reports shall include, in particular, the following general information: (a) an aggregation of the outcomes of disputes; (b) the average time taken to resolve disputes; (c) the most common reasons for disputes.
stk. 11 In order to facilitate the exchange of information and best practices, a dispute settlement body may decide to include recommendations in the report referred to in paragraph 10 as to how problems can be avoided or resolved.
stk. 12 The decision of a dispute settlement body shall be binding on the parties only if the parties have explicitly consented to its binding nature prior to the start of the dispute settlement proceedings.
stk. 13 This Article does not affect the right of parties to seek an effective remedy before a court or tribunal of a Member State.