Forordningen om digitale tjenester betragtning 59
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Desuden bør der være mulighed for udenretslig tvistbilæggelse i god tro, herunder af sådanne tvister, der ikke kan løses på tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde. Udenretslige tvistbilæggelsesorganernes uafhængighed bør også sikres hos de fysiske personer, der er ansvarlige for tvistebilæggelse, herunder ved hjælp af regler om interessekonflikter. De gebyrer, som de udenretslige tvistbilæggelsesorganer opkræver, bør være rimelige, tilgængelige, attraktive, billige for forbrugere og forholdsmæssige og bør vurderes fra sag til sag. Hvis et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan certificeres af den kompetente koordinator for digitale tjenester, bør denne certificering være gyldig i alle medlemsstater. Udbydere af onlineplatforme bør kunne nægte at indlede tvistbilæggelse i henhold til denne forordning, såfremt den samme tvist, navnlig for så vidt angår de pågældende oplysninger og grundlaget for at træffe den anfægtede beslutning, virkningerne af beslutningen og grundlaget for at anfægte beslutningen, allerede er blevet løst eller allerede er genstand for en igangværende procedure ved den kompetente domstol eller ved et andet kompetent udenretsligt tvistbilæggelsesorgan. Tjenestemodtagerne bør kunne vælge mellem den interne klagemekanisme, en udenretslig tvistbilæggelse og muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at indlede en retssag. Da resultatet af den udenretslige tvistbilæggelsesprocedure ikke er bindende, bør parterne ikke forhindres i at indlede en retssag vedrørende den samme tvist. Mulighederne for at anfægte beslutninger truffet af udbydere af onlineplatforme bør på ingen måde berøre muligheden for domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat og dermed ikke berøre udøvelsen af deres adgang til effektive retsmidler i henhold til chartrets artikel 47. Bestemmelserne i denne forordning om udenretslig tvistbilæggelse bør ikke medføre en forpligtelse for medlemsstaterne til at oprette sådanne udenretslige tvistbilæggelsesorganer.
English language version pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
In addition, provision should be made for the possibility of engaging, in good faith, in the out-of-court dispute settlement of such disputes, including those that could not be resolved in a satisfactory manner through the internal complaint-handling systems, by certified bodies that have the requisite independence, means and expertise to carry out their activities in a fair, swift and cost-effective manner. The independence of the out-of-court dispute settlement bodies should be ensured also at the level of the natural persons in charge of resolving disputes, including through rules on conflict of interest. The fees charged by the out-of-court dispute settlement bodies should be reasonable, accessible, attractive, inexpensive for consumers and proportionate, and assessed on a case-by-case basis. Where an out-of-court dispute settlement body is certified by the competent Digital Services Coordinator, that certification should be valid in all Member States. Providers of online platforms should be able to refuse to engage in out-of-court dispute settlement procedures under this Regulation when the same dispute, in particular as regards the information concerned and the grounds for taking the contested decision, the effects of the decision and the grounds raised for contesting the decision, has already been resolved by or is already subject to an ongoing procedure before the competent court or before another competent out-of-court dispute settlement body. Recipients of the service should be able to choose between the internal complaint mechanism, an out-of-court dispute settlement and the possibility to initiate, at any stage, judicial proceedings. Since the outcome of the out-of-court dispute settlement procedure is not binding, the parties should not be prevented from initiating judicial proceedings in relation to the same dispute. The possibilities to contest decisions of providers of online platforms thus created should leave unaffected in all respects the possibility to seek judicial redress in accordance with the laws of the Member State concerned, and therefore should not affect the exercise of the right to an effective judicial remedy under Article 47 of the Charter. The provisions in this Regulation on out-of-court dispute settlement should not require Member States to establish such out-of-court settlement bodies.