Forordningen om digitale tjenester betragtning 44
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter til de relevante myndigheder og gøre dem offentligt tilgængelige. For at opfylde denne forpligtelse bør sådanne udbyderne af formidlingstjenester desuden sikre, at den udpegede retlige repræsentant har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med de relevante myndigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en udbyder af formidlingstjenester udpeger en dattervirksomhed i samme koncern som udbyderen eller dens modervirksomhed, hvis dattervirksomheden eller modervirksomheden er etableret i Unionen. Det er dog muligvis ikke tilfældet, når den retlige repræsentant f.eks. er omfattet af rekonstruktionsprocedurer, konkurs, personlig insolvens eller en virksomheds insolvens. Denne forpligtelse bør muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Det bør være muligt for en retlig repræsentant i overensstemmelse med national ret at blive bemyndiget af mere end én udbyder af formidlingstjenester. Den retlige repræsentant bør også kunne fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.
English language version pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Providers of intermediary services that are established in a third country and that offer services in the Union should designate a sufficiently mandated legal representative in the Union and provide information relating to their legal representatives to the relevant authorities and make it publicly available. In order to comply with that obligation, such providers of intermediary services should ensure that the designated legal representative has the necessary powers and resources to cooperate with the relevant authorities. This could be the case, for example, where a provider of intermediary services appoints a subsidiary undertaking of the same group as the provider, or its parent undertaking, if that subsidiary or parent undertaking is established in the Union. However, it might not be the case, for instance, when the legal representative is subject to reconstruction proceedings, bankruptcy, or personal or corporate insolvency. That obligation should allow for the effective oversight and, where necessary, enforcement of this Regulation in relation to those providers. It should be possible for a legal representative to be mandated, in accordance with national law, by more than one provider of intermediary services. It should be possible for the legal representative to also function as a point of contact, provided the relevant requirements of this Regulation are complied with.