Forordningen om digitale tjenester artikel 21
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
stk. 1 Tjenestemodtagere, herunder enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelser, til hvem de i artikel 20, stk. 1, omhandlede beslutninger er adresseret, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, med henblik på at bilægge tvister vedrørende disse beslutninger, herunder klager, som ikke er blevet løst ved hjælp af det i nævnte artikel omhandlede interne klagebehandlingssystem. Udbydere af onlineplatforme sikrer, at oplysninger om tjenestemodtagernes mulighed for adgang til et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan er let tilgængelige på deres onlinegrænseflade, klare og brugervenlige. Første afsnit berører ikke den berørte tjenestemodtagers ret til på ethvert tidspunkt at anlægge sag for at bestride beslutninger truffet af udbyderen af onlineplatforme ved en domstol i overensstemmelse med gældende ret.
stk. 2 Begge parter skal samarbejde i god tro med det udvalgte certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan med henblik på at bilægge tvisten. Udbydere af onlineplatforme kan nægte at deltage i proceduren ved et sådant udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, hvis en tvist allerede er blevet løst vedrørende de samme oplysninger og det samme grundlag for påstået ulovlighed eller uforenelighed af indholdet. Det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan har ikke beføjelse til at pålægge parterne en bindende tvistbilæggelse.
stk. 3 Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige tvistbilæggelsesorgan er etableret, certificerer for en periode på maksimalt fem år, der kan forlænges, organet efter dets anmodning, hvis organet har godtgjort, at det opfylder alle følgende betingelser: a) organet er upartisk og uafhængigt, herunder finansielt uafhængigt, af udbydere af onlineplatforme og af modtagere af den tjeneste, der ydes af udbyderne af onlineplatformene, herunder af enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelser b) organet har den nødvendige ekspertise, for så vidt angår de spørgsmål, der opstår på et eller flere særlige områder i tilknytning til ulovligt indhold, eller for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af vilkår og betingelser for en eller flere typer onlineplatforme, hvilket giver organet mulighed for at bidrage effektivt til bilæggelsen af en tvist c) organet eller dets repræsentanter aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren d) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, er let tilgængelig ved brug af elektronisk kommunikationsteknologi og giver mulighed for at indlede tvistbilæggelse og indsende den fornødne dokumentation online e) organet kan bilægge tvister hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt og på mindst ét af EU-institutionernes officielle sprog f) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige procedureregler, der er let- og offentligt tilgængelige, og som er i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne artikel. Koordinatoren for digitale tjenester anfører i påkommende tilfælde i certifikatet: a) organets særlige ekspertiseområder som omhandlet i første afsnit, litra b), og b) det eller de af EU-institutionernes officielle sprog, på hvilke organet kan bilægge tvister som omhandlet i første afsnit, litra e).
stk. 4 Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer aflægger årligt rapport til koordinatoren for digitale tjenester om deres virke, med angivelse af som minimum antallet af forelagte tvister, oplysninger om udfaldet af disse tvister, den gennemsnitlige tid, det tog at løse dem, og eventuelle mangler eller vanskeligheder. De afgiver yderligere oplysninger efter anmodning fra denne koordinator for digitale tjenester. Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder hvert andet år en rapport om, hvordan de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret, fungerer. Rapporten skal navnlig: a) indbefatte en liste over antallet af tvister, som hvert certificeret udenretsligt tvistbilæggelsesorgan årligt er blevet forelagt b) angive resultaterne af de gennemførte tvistbilæggelsesprocedurer og den gennemsnitlige tid, det tager at løse tvisterne c) indkredse og redegøre for eventuelle systematiske eller sektorspecifikke mangler eller vanskeligheder i forbindelse med disse organers virke d) indkredse bedste praksis vedrørende dette virke e) fremsætte anbefalinger til, hvordan dette virke kan forbedres, hvor hensigtsmæssigt. De certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal forelægge deres beslutninger for sagsparterne inden for en rimelig periode og ikke mere end 90 kalenderdage efter datoen for det certificerede organ fik forelagt klagesagen. I tilfælde af meget komplekse tvister kan det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan efter eget skøn forlænge fristen på 90 kalenderdage med en yderligere varighed på ikke over 90 dage, så den samlede varighed ikke overstiger 180 dage.
stk. 5 Hvis det udenretslige tvistbilæggelsesorgan træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren, herunder den enkeltperson eller enhed, der har indgivet en anmeldelse, afholder udbyderen af onlineplatformen alle gebyrer, som organet for udenretslig tvistbilæggelse opkræver, og godtgør den pågældende modtager, herunder enkeltpersonen eller enheden, eventuelle andre rimelige udgifter, som denne har måttet afholde i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis organet for udenretslig tvistbilæggelse afgør tvisten til fordel for udbyderen af onlineplatformen, skal tjenestemodtageren, herunder enkeltpersonen eller enheden, ikke godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som udbyderen af onlineplatformen har betalt eller skal betale i forbindelse med tvistbilæggelsen, medmindre det udenretslige tvistbilæggelsesorgan finder, at den pågældende modtager åbenlyst har handlet i ond tro. De gebyrer, som organet opkræver udbyderne af onlineplatforme for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og må under ingen omstændigheder overstige organets omkostninger. For modtagere af tjenesten bør tvistbilæggelsen være gratis tilgængelig eller tilgængelig mod et gebyr af symbolsk størrelse. Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal oplyse de berørte tjenestemodtagere, herunder de enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet en anmeldelse, og udbyderen af den berørte onlineplatform om gebyrerne eller de mekanismer, der anvendes til at fastsætte gebyrerne, inden de indleder i tvistbilæggelsen.
stk. 6 Medlemsstaterne kan oprette udenretslige tvistbilæggelsesorganer med henblik på stk. 1 eller støtte aktiviteterne i en række af eller i alle de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 3. Medlemsstaterne sikrer, at ingen af deres aktiviteter udført i henhold til første afsnit påvirker deres koordinatorer for digitale tjenesters mulighed for at certificere de pågældende organer i overensstemmelse med stk. 3.
stk. 7 En koordinator for digitale tjenester, der har certificeret et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, tilbagekalder denne certificering, hvis koordinatoren efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget af tredjeparter fastslår, at organet for udenretslig tvistbilæggelse ikke længere opfylder betingelserne i stk. 3. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende certificering giver koordinatoren for digitale tjenester det pågældende organ mulighed for at reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde det udenretslige tvistbilæggelsesorgans certificering.
stk. 8 Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 3, herunder i påkommende tilfælde om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte stykkes andet afsnit, samt de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, hvis certificering de har tilbagekaldt. Kommissionen offentliggør en liste over disse organer, herunder over disse specifikationer, på et særligt websted, der er lettilgængeligt, og holder den ajour.
stk. 9 Denne artikel berører ikke direktiv 2013/11/EU og procedurer for alternativ tvistbilæggelse og instanser for forbrugere, der er etableret i henhold til nævnte direktiv.
English language version pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Out-of-court dispute settlement
stk. 1 Recipients of the service, including individuals or entities that have submitted notices, addressed by the decisions referred to in Article 20(1) shall be entitled to select any out-of-court dispute settlement body that has been certified in accordance with paragraph 3 of this Article in order to resolve disputes relating to those decisions, including complaints that have not been resolved by means of the internal complaint-handling system referred to in that Article. Providers of online platforms shall ensure that information about the possibility for recipients of the service to have access to an out-of-court dispute settlement, as referred to in the first subparagraph, is easily accessible on their online interface, clear and user-friendly. The first subparagraph is without prejudice to the right of the recipient of the service concerned to initiate, at any stage, proceedings to contest those decisions by the providers of online platforms before a court in accordance with the applicable law.
stk. 2 Both parties shall engage, in good faith, with the selected certified out-of-court dispute settlement body with a view to resolving the dispute. Providers of online platforms may refuse to engage with such out-of-court dispute settlement body if a dispute has already been resolved concerning the same information and the same grounds of alleged illegality or incompatibility of content. The certified out-of-court dispute settlement body shall not have the power to impose a binding settlement of the dispute on the parties.
stk. 3 The Digital Services Coordinator of the Member State where the out-of-court dispute settlement body is established shall, for a maximum period of five years, which may be renewed, certify the body, at its request, where the body has demonstrated that it meets all of the following conditions: (a) it is impartial and independent, including financially independent, of providers of online platforms and of recipients of the service provided by providers of online platforms, including of individuals or entities that have submitted notices; (b) it has the necessary expertise in relation to the issues arising in one or more particular areas of illegal content, or in relation to the application and enforcement of terms and conditions of one or more types of online platform, allowing the body to contribute effectively to the settlement of a dispute; (c) its members are remunerated in a way that is not linked to the outcome of the procedure; (d) the out-of-court dispute settlement that it offers is easily accessible, through electronic communications technology and provides for the possibility to initiate the dispute settlement and to submit the requisite supporting documents online; (e) it is capable of settling disputes in a swift, efficient and cost-effective manner and in at least one of the official languages of the institutions of the Union; (f) the out-of-court dispute settlement that it offers takes place in accordance with clear and fair rules of procedure that are easily and publicly accessible, and that comply with applicable law, including this Article. The Digital Services Coordinator shall, where applicable, specify in the certificate: (a) the particular issues to which the body’s expertise relates, as referred to in point (b) of the first subparagraph; and (b) the official language or languages of the institutions of the Union in which the body is capable of settling disputes, as referred to in point (e) of the first subparagraph.
stk. 4 Certified out-of-court dispute settlement bodies shall report to the Digital Services Coordinator that certified them, on an annual basis, on their functioning, specifying at least the number of disputes they received, the information about the outcomes of those disputes, the average time taken to resolve them and any shortcomings or difficulties encountered. They shall provide additional information at the request of that Digital Services Coordinator. Digital Services Coordinators shall, every two years, draw up a report on the functioning of the out-of-court dispute settlement bodies that they certified. That report shall in particular: (a) list the number of disputes that each certified out-of-court dispute settlement body has received annually; (b) indicate the outcomes of the procedures brought before those bodies and the average time taken to resolve the disputes; (c) identify and explain any systematic or sectoral shortcomings or difficulties encountered in relation to the functioning of those bodies; (d) identify best practices concerning that functioning; (e) make recommendations as to how to improve that functioning, where appropriate. Certified out-of-court dispute settlement bodies shall make their decisions available to the parties within a reasonable period of time and no later than 90 calendar days after the receipt of the complaint. In the case of highly complex disputes, the certified out-of-court dispute settlement body may, at its own discretion, extend the 90 calendar day period for an additional period that shall not exceed 90 days, resulting in a maximum total duration of 180 days.
stk. 5 If the out-of-court dispute settlement body decides the dispute in favour of the recipient of the service, including the individual or entity that has submitted a notice, the provider of the online platform shall bear all the fees charged by the out-of-court dispute settlement body, and shall reimburse that recipient, including the individual or entity, for any other reasonable expenses that it has paid in relation to the dispute settlement. If the out-of-court dispute settlement body decides the dispute in favour of the provider of the online platform, the recipient of the service, including the individual or entity, shall not be required to reimburse any fees or other expenses that the provider of the online platform paid or is to pay in relation to the dispute settlement, unless the out-of-court dispute settlement body finds that that recipient manifestly acted in bad faith. The fees charged by the out-of-court dispute settlement body to the providers of online platforms for the dispute settlement shall be reasonable and shall in any event not exceed the costs incurred by the body. For recipients of the service, the dispute settlement shall be available free of charge or at a nominal fee. Certified out-of-court dispute settlement bodies shall make the fees, or the mechanisms used to determine the fees, known to the recipient of the service, including to the individuals or entities that have submitted a notice, and to the provider of the online platform concerned, before engaging in the dispute settlement.
stk. 6 Member States may establish out-of-court dispute settlement bodies for the purposes of paragraph 1 or support the activities of some or all out-of-court dispute settlement bodies that they have certified in accordance with paragraph 3. Member States shall ensure that any of their activities undertaken under the first subparagraph do not affect the ability of their Digital Services Coordinators to certify the bodies concerned in accordance with paragraph 3.
stk. 7 A Digital Services Coordinator that has certified an out-of-court dispute settlement body shall revoke that certification if it determines, following an investigation either on its own initiative or on the basis of the information received by third parties, that the out-of-court dispute settlement body no longer meets the conditions set out in paragraph 3. Before revoking that certification, the Digital Services Coordinator shall afford that body an opportunity to react to the findings of its investigation and its intention to revoke the out-of-court dispute settlement body’s certification.
stk. 8 Digital Services Coordinators shall notify to the Commission the out-of-court dispute settlement bodies that they have certified in accordance with paragraph 3, including where applicable the specifications referred to in the second subparagraph of that paragraph, as well as the out-of-court dispute settlement bodies the certification of which they have revoked. The Commission shall publish a list of those bodies, including those specifications, on a dedicated website that is easily accessible, and keep it up to date.
stk. 9 This Article is without prejudice to Directive 2013/11/EU and alternative dispute resolution procedures and entities for consumers established under that Directive.