AI-forordningen artikel 18
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689
stk. 1 Udbyderen skal i ti år, efter at højrisiko-AI-systemet er blevet bragt i omsætning eller ibrugtaget, kunne forelægge de nationale kompetente myndigheder: a) den i artikel 11 omhandlede tekniske dokumentation b) dokumentationen vedrørende det i artikel 17 omhandlede kvalitetsstyringssystem c) dokumentationen vedrørende ændringer, der er godkendt af bemyndigede organer, hvis det er relevant d) de afgørelser og andre dokumenter, der er udstedt af de bemyndigede organer, hvis det er relevant e) den i artikel 47 omhandlede EU-overensstemmelseserklæring.
stk. 2 Hver medlemsstat fastsætter, på hvilke betingelser den i stk. 1 omhandlede dokumentation fortsat er til rådighed for de nationale kompetente myndigheder i den periode, der er anført i nævnte stykke, i de tilfælde, hvor en udbyder eller dennes bemyndigede repræsentant, der er etableret på dens område, går konkurs eller indstiller sine aktiviteter inden udløbet af denne periode.
stk. 3 De udbydere, der er finansielle institutioner, som er underlagt krav vedrørende deres interne ledelse, ordninger eller processer i henhold til EU-retten om finansielle tjenesteydelser, beholder den tekniske dokumentation som en del af den dokumentation, der opbevares i henhold til den relevante EU-ret om finansielle tjenesteydelser.