AI-forordningen artikel 19

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689

Automatisk genererede logfiler

stk. 1 Udbydere af højrisiko-AI-systemer opbevarer de i artikel 12, stk. 1, omhandlede logfiler, der genereres automatisk af deres højrisiko-AI-systemer, i det omfang sådanne logfiler er under deres kontrol. Uden at det berører gældende EU-ret eller national ret, opbevares logfilerne i en periode, der er passende i forhold til det tilsigtede formål med højrisiko-AI-systemet, på mindst seks måneder, medmindre andet er fastsat i gældende EU-ret eller national ret, navnlig EU-retten om beskyttelse af personoplysninger.

stk. 2 De udbydere, der er finansielle institutioner, som er underlagt krav vedrørende deres interne ledelse, ordninger eller processer i henhold til EU-retten om finansielle tjenesteydelser, beholder de logfiler, der automatisk genereres af deres højrisiko-AI-systemer som en del af den dokumentation, der opbevares i henhold til den relevante ret om finansielle tjenesteydelser.

Questions about AI-forordningen artikel 19? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.