Direktivet om forsinket betaling betragtning 25
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv 2011/7/EU, CELEX 32011L0007
Situationen inden for sundhedsvæsenet i en lang række medlemsstater vækker særlig bekymring med hensyn til forsinket betaling. Sundhedssystemerne, som udgør en grundlæggende del af Europas sociale infrastruktur, er ofte nødt til at afstemme individuelle behov med de til rådighed værende økonomiske midler, i takt med at Europas befolkning bliver ældre, forventningerne til sundhedssystemet stiger, og lægevidenskaben gør fremskridt. Alle systemer skal kunne klare den udfordring, det er at prioritere sundhedspleje på en sådan måde, at den enkelte patients behov afvejes i forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at give offentlige organer, der leverer sundhedspleje, en vis fleksibilitet i opfyldelsen af deres forpligtelser. Med dette for øje bør medlemsstaterne på visse betingelser have lov til at forlænge den lovbestemte betalingsfrist indtil højst 60 kalenderdage. Medlemsstaterne bør dog på alle måder bestræbe sig på at sikre, at betalinger inden for sundhedssektoren sker inden for de lovbestemte betalingsfrister.
English language version pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv 2011/7/EU, CELEX 32011L0007
A particular cause for concern in connection with late payment is the situation of health services in a large number of Member States. Healthcare systems, as a fundamental part of Europe’s social infrastructure, are often obliged to reconcile individual needs with the available finances, as the population of Europe ages, as expectations rise, and as medicine advances. All systems have to deal with the challenge of prioritising healthcare in a way that balances the needs of individual patients with the financial resources available. Member States should therefore be able to grant public entities providing healthcare a certain amount of flexibility in meeting their commitments. For that purpose, Member States should be allowed, under certain conditions, to extend the statutory payment period up to a maximum of 60 calendar days. Member States should, nonetheless, make every effort to ensure that payments in the healthcare sector are made within the statutory payment periods.