Løntransparensdirektivet artikel 29

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2023/970, CELEX 32023L0970

Overvågning og oplysning

stk. 1 Medlemsstaterne sikrer en konsekvent og koordineret overvågning af og støtte til anvendelsen af princippet om lige løn og håndhævelsen af alle tilgængelige retsmidler.

stk. 2 Hver medlemsstat udpeger et organ til at overvåge og støtte gennemførelsen af de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv (overvågningsorgan) og træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at organet fungerer korrekt. Overvågningsorganet kan være en del af et eksisterende organ eller en eksisterende struktur på nationalt plan. Medlemsstaterne kan udpege flere end ét organ med henblik på oplysning og dataindsamling, forudsat at overvågnings- og analysefunktionerne omhandlet i stk. 3, litra b), c) og e), sikres via et centralt organ.

stk. 3 Medlemsstaterne sikrer, at overvågningsorganets opgaver omfatter følgende: a) at øge bevidstheden blandt offentlige og private virksomheder og organisationer, arbejdsmarkedets parter og offentligheden med henblik på at fremme princippet om lige løn og retten til løngennemsigtighed, herunder ved at imødegå intersektionel forskelsbehandling i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi b) at analysere årsagerne til lønforskelle mellem kønnene og udvikle værktøjer til støtte for vurdering af lønforskelle, navnlig ved at gøre brug af EIGE's analytiske arbejde og værktøjer c) at indsamle data, der modtages fra arbejdsgivere i henhold til artikel 9, stk. 7, og straks offentliggøre de data, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a)-f), på en let tilgængelig og brugervenlig måde, der muliggør en sammenligning mellem arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat, og sikre at dataene fra de fire foregående år er tilgængelige, hvis de foreligger d) at indsamle de fælles lønvurderingsrapporter i henhold til artikel 10, stk. 3 e) at samle data om antallet og arten af klager om lønmæssig forskelsbehandling, der er indbragt for de kompetente myndigheder, herunder ligebehandlingsorganer, og krav, der er indbragt for de nationale domstole.

stk. 4 Senest den 7. juni 2028 og derefter hvert andet år sender medlemsstaterne i en enkelt indsendelse Kommissionen de data, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e).

Questions about Løntransparensdirektivet artikel 29? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.