Dataforordningen artikel 44
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854
Andre EU-retsakter, hvorved rettigheder og forpligtelser vedrørende adgang til og anvendelse af data reguleres
stk. 1 De specifikke forpligtelser vedrørende tilgængeliggørelse af data mellem virksomheder, mellem virksomheder og forbrugere og undtagelsesvis mellem virksomheder og offentlige organer i EU-retsakter, der trådte i kraft senest den 11. januar 2024, og delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i henhold til disse EU-retsakter, berøres ikke.
stk. 2 Denne forordning berører ikke EU-ret, der i lyset af behov i en sektor, et fælles europæisk dataområde eller på et område af offentlig interesse fastsætter yderligere krav, navnlig vedrørende: a) tekniske aspekter af adgang til data b) begrænsninger af dataindehaveres ret til at få adgang til eller anvende visse data leveret af brugere c) aspekter ud over adgang til og anvendelse af data.
stk. 3 Denne forordning berører med undtagelse af kapitel V ikke EU-ret eller national ret, der indeholder bestemmelser om adgang til og tilladelse til anvendelse af data til videnskabelige forskningsformål.