Dataforordningen artikel 20

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

Godtgørelse i tilfælde af et ekstraordinært behov

stk. 1 Dataindehavere, som ikke er mikrovirksomheder eller små virksomheder, stiller gratis data til rådighed, der er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a). Den offentlige myndighed, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organet, som har modtaget data, giver en dataindehaver offentlig anerkendelse, hvis dataindehaveren anmoder om det.

stk. 2 En dataindehaver har ret til en rimelig godtgørelse for at efterkomme en anmodning om at stille data til rådighed i efterkommelse af artikel 15, stk. 1, litra b). En sådan godtgørelse skal dække de tekniske og organisatoriske omkostninger, der afholdes for at efterkomme anmodningen, herunder i givet fald omkostningerne ved anonymisering, pseudonymisering, aggregering og teknisk tilpasning, og en rimelig margen. Efter anmodning fra den offentlige myndighed, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organet, fremlægger dataindehaveren oplysninger om beregningen af omkostningerne og den rimelige margen.

stk. 3 Stk. 2 finder ligeledes anvendelse, hvis en mikrovirksomhed og lille virksomhed kræver godtgørelse for at stille data til rådighed.

stk. 4 Dataindehavere er ikke berettigede til godtgørelse for at efterkomme en anmodning om at stille data til rådighed i henhold til artikel 15, stk. 1, litra b), hvis den specifikke opgave udført i offentlighedens interesse er udarbejdelse af officielle statistikker, og hvis køb af data ikke er tilladt i henhold til national ret. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis køb af data til udarbejdelse af officielle statistikker ikke er tilladt i henhold til national ret.

stk. 5 Hvis den offentlige myndighed, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organet er uenige om størrelsen af den godtgørelse, som dataindehaveren anmoder om, kan de indgive en klage til den kompetente myndighed, der er udpeget i henhold til artikel 37, i den medlemsstat, hvor dataindehaveren er etableret.

Questions about Dataforordningen artikel 20? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.