Dataforordningen betragtning 83

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(82) Underminering af udtrækningen af de eksporterbare data, som tilhører kunden, fra kildeudbyderen af databehandlingstjenester kan hindre genoprettelsen af tjenestefunktionaliteterne i infrastruktur hos destinationsudbyderen af databehandlingstjenester. For at lette kundens exitstrategi, undgå unødvendige og byrdefulde opgaver og sikre, at kunden ikke mister nogen af sine data som følge af skifteprocessen, bør kildeudbyderen af databehandlingstjenester på forhånd informere kunden om omfanget af de data, der kan eksporteres, når den pågældende kunde beslutter at skifte til en anden tjeneste, der leveres af en anden udbyder af databehandlingstjenester, eller at flytte til en lokal IKT-infrastruktur. Omfanget af eksporterbare data bør som minimum omfatte de input- og outputdata, herunder metadata, der direkte eller indirekte genereres eller samgenereres ved kundens anvendelse af databehandlingstjenesten, med undtagelse af alle aktiver eller data tilhørende udbyderen af databehandlingstjenester eller en tredjepart. De eksporterbare data bør udelukke aktiver eller data fra udbydere af databehandlingstjenester eller fra tredjeparten, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder eller udgør forretningshemmeligheder for den pågældende udbyder eller for den pågældende tredjepart, eller data vedrørende tjenestens integritet og sikkerhed, hvis eksporten vil udsætte udbyderne af databehandlingstjenester for cybersikkerhedssårbarheder. Disse undtagelser bør ikke hindre eller forsinke skifteprocessen.

Questions about Dataforordningen betragtning 83? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.