Dataforordningen betragtning 71

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(70) Formålet med forpligtelsen til at levere data er at sikre, at offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organer har den nødvendige viden til at reagere på, forebygge eller komme på fode igen efter offentlige nødsituationer eller til at opretholde evnen til at udføre specifikke opgaver, der udtrykkeligt er fastsat ved lov. Sådanne data kan være kommercielt følsomme. Hverken forordning (EU) 2022/868 eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 ( 28 ) bør derfor finde anvendelse på data, der stilles til rådighed i henhold til nærværende forordning, og som derfor ikke bør betragtes som åbne data, der er til rådighed for tredjeparter med henblik på videreanvendelse. Dette bør dog ikke berøre anvendelsen af direktiv (EU) 2019/1024 på videreanvendelse af officielle statistikker, til hvis udarbejdelse data opnået i henhold til denne forordning er blevet anvendt, forudsat at videreanvendelsen ikke omfatter de underliggende data. Forudsat at betingelserne i nærværende forordning er opfyldt, bør muligheden for datadeling med henblik på forskning eller udvikling, udarbejdelse og formidling af officielle statistikker ikke berøres. Offentlige myndigheder bør også have mulighed for at udveksle data, der er opnået i henhold til nærværende forordning, med andre offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organer for at imødekomme de ekstraordinære behov, som afstedkom anmodningen om data.

Questions about Dataforordningen betragtning 71? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.