Dataforordningen betragtning 34

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(33) En tredjepart, som data stilles til rådighed for, kan være en fysisk eller juridisk person såsom en forbruger, en virksomhed, en forskningsinstitution, en nonprofitorganisation eller en enhed, der handler i erhvervsøjemed. Når en dataindehaver stiller data til rådighed for tredjepart, bør dataindehaveren ikke misbruge sin stilling til at opnå en konkurrencemæssig fordel på markeder, hvor dataindehaveren og tredjeparten kan være i direkte konkurrence. Dataindehaveren bør derfor ikke anvende let tilgængelige data til at opnå indsigt i tredjepartens økonomiske situation, aktiver eller produktionsmetoder eller anvendelse på anden vis, som kunne underminere tredjepartens forretningsmæssige stilling på de markeder, hvor tredjeparten er aktiv. Brugeren bør kunne dele andre data end personoplysninger med tredjeparter til kommercielle formål. Efter aftale med brugeren og med forbehold af denne forordnings bestemmelser bør tredjeparter kunne overføre de dataadgangsrettigheder, som brugeren har tildelt andre tredjeparter, herunder mod godtgørelse. Formidlere af data mellem virksomheder og systemer til forvaltning af personoplysninger (PIMS), benævnt dataformidlingstjenester i forordning (EU) 2022/868, kan hjælpe brugere eller tredjeparter med at etablere kommercielle forbindelser med et ubestemt antal potentielle modparter til ethvert lovligt formål, der falder ind under nærværende forordnings anvendelsesområde. De kan spille en afgørende rolle med hensyn til at aggregere adgang til data, således at analyser af big data eller maskinlæring bliver lettere, forudsat at brugere fortsat har fuld kontrol over, om de vil give deres data til en sådan aggregering, og på hvilke kommercielle vilkår deres data skal anvendes.

Questions about Dataforordningen betragtning 34? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.