Dataforordningen betragtning 100

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(99) I overensstemmelse med minimumskravet om at tillade skift mellem udbydere af databehandlingstjenester har denne forordning også til formål at forbedre interoperabiliteten for parallel anvendelse af flere databehandlingstjenester med komplementære funktionaliteter. Dette vedrører situationer, hvor kunderne ikke opsiger en aftale for at skifte til en anden udbyder af databehandlingstjenester, men hvor flere tjenester fra forskellige udbydere anvendes parallelt og på en interoperabel måde for at drage fordel af de forskellige tjenesters komplementære funktionaliteter i opsætningen af kundens system. Det anerkendes dog, at udgående overførsel af data fra én udbyder af databehandlingstjenester til en anden for at lette den parallelle anvendelse af tjenester kan være en løbende aktivitet i modsætning til den engangsoverførsel af udgående data, der kræves som led i skifteprocessen. Udbydere af databehandlingstjenester bør derfor fortsat kunne pålægge gebyrer for udgående dataoverførsel, der ikke overstiger de afholdte omkostninger, med henblik på parallel anvendelse efter tre år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Dette er bl.a. vigtigt for en vellykket indførelse af multicloudstrategier, der giver kunderne mulighed for at gennemføre fremtidssikrede IKT-strategier, og som mindsker afhængigheden af individuelle udbydere af databehandlingstjenester. Fremme af en multicloudtilgang for kunder til databehandlingstjenester kan også bidrage til at øge deres digitale operationelle modstandsdygtighed, således som det anerkendes for så vidt angår institutioner, der tilbyder finansielle tjenesteydelser, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 ( 32 ) .

Questions about Dataforordningen betragtning 100? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.