NIS 2-direktivet artikel 30
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
Frivillig meddelelse af relevante oplysninger
stk. 1 Medlemsstaterne sikrer, at der, i tilgift til underretningsforpligtelsen i medfør af artikel 23 kan indgives underretninger til CSIRT'er eller i givet fald til de kompetente myndigheder på frivillig basis af: a) væsentlige og vigtige enheder for så vidt angår hændelser, cybertrusler og nærvedhændelser b) enheder, udover dem der omhandlet i litra a), uanset om de er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, for så vidt angår væsentlige hændelser, cybertrusler og nærvedhændelser.
stk. 2 Medlemsstaterne behandler de i denne artikels stk. 1 omhandlede underretninger i overensstemmelse med proceduren, der er fastsat i artikel 23. Medlemsstaterne kan prioritere behandling af obligatoriske underretninger frem for frivillige underretninger. Hvor det er nødvendigt, giver CSIRT'erne og i givet fald de kompetente myndigheder det centrale kontaktpunkt de oplysninger om underretninger, de har modtaget i medfør af denne artikel, samtidig med at de sikrer fortroligheden og passende beskyttelse af de oplysninger, der er afgivet af den underrettende enhed. Uden at det berører forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger, må frivillig rapportering ikke medføre, at den underrettende enhed pålægges nogen yderligere forpligtelser, som den ikke ville være omfattet af, hvis den ikke havde foretaget underretningen.