Forordningen om digitale tjenester betragtning 97

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner for kontrolunderlagte forskere, der er tilknyttet en forskningsorganisation som omhandlet i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/790, hvilket med henblik på denne forordning kan omfatte civilsamfundsorganisationer, der udfører videnskabelig forskning med det primære formål at støtte deres almennyttige opgaver. Alle anmodninger om adgang til oplysninger inden for denne ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte den meget store onlineplatforms eller den meget store onlinesøgemaskines og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder beskyttelse af personoplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. For at sikre at denne forordnings mål nås, bør hensyntagen til udbydernes kommercielle interesser imidlertid ikke føre til afslag på at give adgang til data, der er nødvendige for det specifikke forskningsmål på grundlag af en anmodning i henhold til denne forordning. I denne henseende bør udbyderne, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 ( 32 ) , sikre passende adgang for forskere, herunder om nødvendigt ved at træffe tekniske beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved brug af datavaults. Anmodninger om dataadgang kan f.eks. omfatte antallet af websitebesøg eller, hvor det er relevant, andre former for adgang til indhold for tjenestemodtagere, forud for dets fjernelse af udbyderne af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner.

Questions about Forordningen om digitale tjenester betragtning 97? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.