Forordningen om digitale tjenester betragtning 76
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med hensyn til omfang og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører. Udbydere af sådanne meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold til deres samfundsmæssige betydning. Når antallet af aktive modtagere af en onlineplatform eller aktive modtagere af en onlinesøgemaskine beregnet som et gennemsnit over en periode på seks måneder når op på en betydelig andel af EU's befolkning, kan de systemiske risici, som onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen udgør, have en uforholdsmæssig stor indvirkning i Unionen. En sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis et sådant antal overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Denne operationelle tærskel bør i givet fald ajourføres, og derfor bør Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter.