Forordningen om digitale tjenester betragtning 75

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og udbredelsen af oplysninger til offentligheden, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger online, er det nødvendigt at pålægge udbydere af disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for alle onlineplatforme. På grund af deres afgørende rolle med hensyn til at lokalisere og gøre det muligt at hente oplysninger online er det også nødvendigt at pålægge udbydere af meget store onlinesøgemaskiner disse forpligtelser, i det omfang de finder anvendelse. Disse yderligere forpligtelser for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner er nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som effektivt vil kunne opnå det samme resultat.

Questions about Forordningen om digitale tjenester betragtning 75? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.