Forordningen om digitale tjenester betragtning 103

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af frivillige adfærdskodekser såvel som gennemførelse af disse kodeksers bestemmelser med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning. Kommissionen og rådet bør tilstræbe, at adfærdskodekserne klart fastsætter arten af de mål af almen interesse, der forfølges, at de indeholder mekanismer til uafhængig evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de relevante myndigheders rolle er klart fastsat. Der bør lægges særlig vægt på at undgå negative virkninger for sikkerheden, beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger samt forbuddet mod at pålægge generelle overvågningsforpligtelser. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteydere overholder de samme standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig de samme adfærdskodekser.

Questions about Forordningen om digitale tjenester betragtning 103? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.