Plantesundhedsforordningen artikel 97
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
Reparation af emballagemateriale af træ på Unionens område
stk. 1 Emballagemateriale af træ, som er mærket med mærket omhandlet i artikel 96, må kun repareres, hvis alle følgende betingelser er opfyldt: a) Den person, der udfører reparationen, er en registreret operatør, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 98. b) Det anvendte materiale og den anvendte behandling er egnet til reparation. c) Mærket anbringes om nødvendigt på ny.
stk. 2 Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte specifikke ordninger vedrørende materiale, behandling og mærkning, jf. stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 2. Gennemførelsesretsakterne skal tage hensyn til relevante internationale standarder og navnlig ISPM15.
stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en professionel operatør på en hvilken som helst måde permanent fjerner alle tidligere anbringelser af det pågældende mærke fra emballagematerialet af træ.