Plantesundhedsforordningen artikel 76
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
Krav til et plantesundhedscertifikat
stk. 1 Uden at forpligtelserne i den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC) tilsidesættes, og under hensyntagen til de relevante internationale standarder må den kompetente myndighed kun acceptere et plantesundhedscertifikat, som ledsager planter, planteprodukter eller andre objekter, der skal indføres fra et tredjeland, hvis indholdet af certifikatet er i overensstemmelse med del A i bilag V. Hvis disse planter, planteprodukter eller andre objekter skal indføres fra et tredjeland, hvorfra de ikke stammer, må den kompetente myndighed kun acceptere plantesundhedscertifikater, der er i overensstemmelse med enten del A eller del B i bilag V. Den må ikke acceptere et plantesundhedscertifikat, hvis den tillægserklæring, der er omhandlet i artikel 71, stk. 2, i givet fald ikke forefindes eller ikke er korrekt, og hvis den erklæring, der er omhandlet i artikel 71, stk. 3, i givet fald ikke forefindes. Den kompetente myndighed må ikke acceptere et plantesundhedscertifikat til brug ved reeksport, hvis det pågældende plantesundhedscertifikat ikke ledsages af det oprindelige plantesundhedscertifikat til brug ved eksport eller en bekræftet kopi af det oprindelige plantesundhedscertifikat til brug ved eksport.
stk. 2 Den kompetente myndighed må kun acceptere et plantesundhedscertifikat, hvis det opfylder følgende krav: a) det er udstedt på mindst ét af de officielle EU-sprog b) det er rettet til den nationale plantesundhedsmyndighed i en medlemsstat og c) det er udstedt højst 14 dage inden den dato, på hvilken planterne, planteprodukterne eller de andre objekter, som det omfatter, har forladt det tredjeland, hvori det blev udstedt.
stk. 3 Hvis et tredjeland er kontraherende part i IPPC, må den kompetente myndighed kun acceptere plantesundhedscertifikater, der er udstedt af den officielle nationale plantesundhedsmyndighed i det pågældende tredjeland eller, under dennes ansvar, af en embedsmand, der er teknisk kvalificeret og behørigt bemyndiget af den pågældende officielle nationale plantesundhedsmyndighed.
stk. 4 Hvis et tredjeland ikke er kontraherende part i IPPC, må den kompetente myndighed kun acceptere plantesundhedscertifikater, der er udstedt af de myndigheder, som er kompetente i henhold til de nationale regler i det pågældende tredjeland, og som er meddelt Kommissionen. Kommissionen underretter medlemsstaterne og operatørerne om de meddelelser, der er modtaget, via det elektroniske anmeldelsessystem omhandlet i artikel 103 i overensstemmelse med artikel 132, litra a), i forordning (EU) 2017/625. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 105 til supplering af denne forordning vedrørende betingelserne for accept, jf. dette stykkes første afsnit, for at sikre pålideligheden af disse certifikater.
stk. 5 Elektroniske plantesundhedscertifikater accepteres kun, når de leveres gennem eller i elektronisk udveksling med IMSOC, jf. artikel 131, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625.