Plantesundhedsforordningen artikel 24

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706

Undersøgelser af prioriterede skadegørere

stk. 1 For hver enkelt prioriteret skadegører foretager medlemsstaterne en gang om året en undersøgelse, jf. artikel 22, stk. 1 og 2. Disse undersøgelser skal omfatte et tilstrækkeligt stort antal visuelle undersøgelser, prøveudtagninger og test i forhold til hver enkelt prioriteret skadegører for med en høj grad af vished at sikre, at disse skadegørere opdages i tide, så vidt som det er muligt i forhold til den pågældende skadegørers biologi eller de økoklimatiske forhold. Det er ikke nødvendigt at foretage sådanne undersøgelser for skadegørere, hvorom det utvetydigt er konkluderet, at de ikke kan etablere eller sprede sig i den pågældende medlemsstat på grund af de økoklimatiske forhold eller fravær af værtsarten.

stk. 2 Senest den 30. april hvert år indberetter medlemsstaterne resultaterne af de i stk. 1 omhandlede undersøgelser fra det foregående kalenderår til Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Disse rapporter indgives via det i artikel 103 omhandlede elektroniske anmeldelsessystem.

Questions about Plantesundhedsforordningen artikel 24? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.