Plantesundhedsforordningen bilag I
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
KRITERIER FOR KLASSIFICERING AF SKADEGØRERE UD FRA DEN RISIKO, SOM DE UDGØR FOR UNIONENS OMRÅDE
Kriterier for identificering af skadegørere, der kan betegnes som karantæneskadegørere, jf. artikel 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 2, og artikel 49, stk. 3
Skadegørerens taksonomiske navn skal være klart defineret, eller skadegøreren skal have vist sig at fremkalde ensartede symptomer og kunne overføres.
Skadegørerens taksonomiske navn skal defineres på artsniveau eller eventuelt på et højere eller lavere taksonomisk niveau, såfremt dette niveau er videnskabeligt hensigtsmæssigt på grundlag af skadegørerens virulens, værtsspektrum eller vektorforbindelser.
2) Forekomst af skadegøreren i det pågældende område
En eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:
a) Skadegøreren vides ikke at forekomme i det pågældende område
b) Skadegøreren vides ikke at forekomme i det pågældende område, undtagen i en begrænset del heraf.
c) Skadegøreren vides ikke at forekomme i det pågældende område ud over en begrænset, uregelmæssig, isoleret og sjælden forekomst i det.
Når litra b) eller c) finder anvendelse, anses skadegøreren for ikke at være vidt udbredt.
3) Skadegørerens evne til at trænge ind, etablere sig og sprede sig i det pågældende område
Skadegøreren anses for at være i stand til at trænge ind i det pågældende område eller, hvis den forekommer, men ikke er vidt udbredt, i den del af området, hvor den ikke forekommer (»relevant del af det truede område«), enten ved naturlig spredning, eller hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
i) Den sættes for så vidt angår planter, planteprodukter eller andre objekter, som flyttes til det pågældende område, i forbindelse med disse planter, planteprodukter og andre objekter i det område, hvori de har oprindelse, eller hvorfra de flyttes til det pågældende område.
ii) Den overlever under transport eller opbevaring.
iii) Den kan overføres til velegnede værtsplanter, planteprodukter eller andre objekter i det pågældende område.
Skadegøreren anses for at kunne »etablere sig« i det pågældende område eller, hvis den forekommer, men ikke er vidt udbredt, i den del af området, hvor den ikke forekommer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
i) Der findes værter for skadegøreren og eventuelt vektorer for overførsel af den.
ii) De afgørende miljøfaktorer er gunstige for den pågældende skadegører og i givet fald dens vektor, hvilket gør det muligt for den at overleve i perioder med klimatisk stress og gennemføre sin livscyklus.
iii) De anvendte dyrkningsmetoder og kontrolforanstaltninger i det pågældende område er gunstige.
iv) Skadegørerens overlevelsesmetoder, reproduktive strategi, genetiske tilpasningsevne og levedygtige populations minimumsstørrelse fremmer dens etablering.
Skadegøreren anses for at være i stand til at sprede sig geografisk i det pågældende område eller, hvis den forekommer, men ikke er vidt udbredt, i den del af området, hvor den ikke forekommer, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
i) Miljøet er egnet til naturlig spredning af skadegøreren.
ii) Barriererne for naturlig spredning af skadegøreren er utilstrækkelige.
iii) Varer eller køretøjer giver mulighed for at flytte skadegøreren.
iv) Skadegørerens værter og eventuelle vektorer forekommer.
v) De anvendte dyrkningsmetoder og kontrolforanstaltninger i det pågældende område er gunstige.
vi) Skadegørerens naturlige fjender og antagonister forekommer ikke eller kan ikke i tilstrækkelig grad bekæmpe skadegøreren.
4) Mulige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser
Indtrængen, etablering og spredning af skadegøreren i det pågældende område eller, hvis den forekommer, men ikke er vidt udbredt, i den del af området, hvor den ikke forekommer, medfører uacceptable økonomiske, sociale og/eller miljømæssige konsekvenser for det pågældende område eller den del af området, hvor den ikke er vidt udbredt, for så vidt angår et eller flere af følgende litraer:
a) tab af afgrøder i form af udbytte og kvalitet
b) omkostninger ved bekæmpelsesforanstaltninger
c) omkostninger ved genplantning og/eller tab, der skyldes, at det er nødvendigt at dyrke alternative planter
d) følger for eksisterende produktionsmetoder
e) følger for vejtræer, parker, naturområder og beplantede områder
f) følger for naturligt hjemmehørende planter, biodiversiteten og økosystemtjenester
g) følger med hensyn til etablering, spredning og virkninger af andre skadegørere, f.eks. som følge af den pågældende skadegørers evne til at fungere som en vektor for andre skadegørere
h) ændringer i produktionsomkostninger eller inputefterspørgsel, herunder bekæmpelsesomkostninger og udryddelses- og inddæmningsomkostninger
i) følger for producentens fortjeneste, der skyldes ændringer i kvalitet, produktionsomkostninger, udbytte eller prisniveauer
j) ændringer i den indenlandske eller udenlandske forbrugerefterspørgsel efter et produkt som følge af ændringer i kvaliteten
k) følger for hjemme- og eksportmarkeder og priser, herunder følger for adgangen til eksportmarkeder og sandsynligheden for plantesundhedsmæssige restriktioner pålagt af handelspartnere
l) nødvendige ressourcer til yderligere forskning og rådgivning
m) miljømæssige følger og andre uønskede konsekvenser af bekæmpelsesforanstaltninger
n) følger for Natura 2000-områder og andre beskyttede områder
o) ændringer i de økologiske processer og strukturen, stabiliteten eller processerne i et økosystem, herunder yderligere indvirkninger på plantearter, erosion, ændringer i grundvandsniveau, brandfarer og næringsstofkredsløb
p) omkostninger ved miljøgenopretning og forebyggende foranstaltninger
q) følger for fødevaresikringen og fødevaresikkerheden
s) følger for vandkvaliteten, fritidsaktiviteter, turisme, landskabelige værdier, dyr på græs, jagt og fiskeri.
Kriterier for identificering af karantæneskadegørere, der kan betegnes som prioriterede skadegørere, jf. artikel 6, stk. 1 og 2
EU-karantæneskadegørere anses for at have de mest alvorlige økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser for Unionens område, hvis indtrængen, etablering og spredning heraf opfylder et eller flere af følgende litraer:
a) økonomiske konsekvenser: Skadegøreren kan forårsage store tab i form af direkte og indirekte følger, jf. afsnit 1, punkt 4, for planter med en betydelig økonomisk værdi på Unionens område.
Planterne omhandlet i første afsnit kan være træer, som ikke er i produktion
b) sociale konsekvenser: Skadegøreren kan fremkalde en eller flere af følgende virkninger:
i) et betydeligt fald i beskæftigelsen inden for den pågældende landbrugs-, havebrugs- eller skovbrugssektor eller inden for erhvervsgrene, der er tilknyttet disse sektorer, herunder turisme og fritidsaktiviteter
ii) betydelige risici for fødevaresikringen eller fødevaresikkerheden
iii) forsvinden af eller langsigtet omfattende skade på vigtige træarter, der vokser eller dyrkes på Unionens område, eller træarter af stor betydning for Unionen med hensyn til landskaber samt kulturarv eller historisk arv
c) miljømæssige konsekvenser: Skadegøreren kan fremkalde en eller flere af følgende virkninger:
i) betydelige virkninger på biodiversiteten og økosystemtjenester, herunder virkninger på arter og levesteder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF ( 10 ) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF ( 11 )
ii) betydelige og langsigtede stigninger i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på de pågældende planter
iii) forsvinden af eller langsigtet omfattende skade på vigtige træarter, der vokser eller dyrkes på Unionens område, eller træarter af stor betydning for Unionen med hensyn til landskaber samt kulturarv eller historisk arv.
Kriterier for en foreløbig vurdering til identificering af skadegørere, der midlertidigt kan betegnes som EU-karantæneskadegørere, og som kræver midlertidige foranstaltninger som omhandlet i artikel 29, stk. 1, og artikel 30, stk. 1
Kriterier for en foreløbig vurdering til identificering af skadegørere, der midlertidigt kan betegnes som EU-karantæneskadegørere, og som kræver midlertidige foranstaltninger som omhandlet i artikel 29, stk. 1
Skadegøreren skal opfylde kriteriet defineret i afsnit 1, punkt 1.
2) Skadegørerens forekomst på en medlemsstats område
På grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat, gælder det desuden for skadegøreren, at den enten ikke vides tidligere at have forekommet på Unionens område, eller at den anses for at opfylde de betingelser, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 2, litra b) eller c), for så vidt angår Unionens område.
3) Sandsynlighed for etablering og spredning af skadegøreren på Unionens område eller i den eller de specifikke dele af Unionens område, hvor den ikke forekommer
På grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for den pågældende medlemsstat, opfylder skadegøreren de kriterier, der er defineret i afsnit 1, punkt 3, litra b) og c), for så vidt angår dens område og, i det omfang dette kan vurderes af medlemsstaten, Unionens område.
4) Potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af skadegøreren
På grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for Unionen, ville skadegøreren kunne få uacceptable økonomiske, sociale og/eller miljømæssige konsekvenser for Unionens område, hvis skadegøreren skulle etablere og sprede sig i dette område.
Disse konsekvenser skal mindst omfatte en eller flere af de direkte følger, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 4, litra a)-g).
Kriterier for en foreløbig vurdering til identificering af skadegørere, der midlertidigt kan betegnes som EU-karantæneskadegørere, og som kræver midlertidige foranstaltninger som omhandlet i artikel 30, stk. 1
Skadegøreren skal opfylde kriteriet defineret i afsnit 1, punkt 1.
2) Forekomst af skadegøreren på Unionens område
Skadegøreren vides ikke tidligere at have forekommet på Unionens område, eller den anses for at opfylde de betingelser, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 2, litra b) eller c), for så vidt angår Unionens område.
3) Sandsynlighed for etablering og spredning af skadegøreren på Unionens område eller i den eller de specifikke dele af Unionens område, hvor den ikke forekommer
På grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for Unionen, opfylder skadegøreren de kriterier, der er defineret i afsnit 1, punkt 3, litra b) og c), for så vidt angår Unionens område.
4) Potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af skadegøreren
På grundlag af de oplysninger, der er til rådighed for Unionen, ville skadegøreren kunne få uacceptable økonomiske, sociale og/eller miljømæssige konsekvenser for Unionens område, hvis skadegøreren skulle etablere og sprede sig i dette område.
Disse konsekvenser skal mindst omfatte en eller flere af de direkte følger, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 4, litra a)-g).
Kriterier for identificering af skadegørere, der kan betegnes som EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere, jf. artikel 36 og 38
Skadegøreren skal opfylde kriteriet defineret i afsnit 1, punkt 1.
2) Sandsynlighed for spredning af skadegøreren på Unionens område
Det skal vurderes, at overførsel af skadegøreren først og fremmest finder sted via bestemte planter til plantning snarere end ved naturlig spredning eller flytning af planteprodukter eller andre objekter.
Denne vurdering skal bl.a. omfatte følgende aspekter:
a) antallet af skadegørerlivscyklusser på de pågældende værter
b) skadegørerens biologi, epidemiologi og overlevelse
c) mulige naturlige, menneskeligt assisterede eller andre veje, ad hvilke skadegøreren kan overføres til den pågældende vært, og overførselsvejens effektivitet, herunder spredningsmekanismer og -hastighed
d) efterfølgende angreb og overførsel af skadegøreren fra den pågældende vært til andre planter og omvendt
f) dyrkningsmetoder før og efter høst
h) modtagelighed hos den pågældende vært og relevante stadier hos værtsplanter
i) forekomst af vektorer for skadegøreren
j) forekomst af skadegørerens naturlige fjender og antagonister
k) forekomst af andre værter, som er modtagelige for skadegøreren
l) udbredelse af skadegøreren på Unionens område
m) påtænkt anvendelse af de pågældende planter.
3) Potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af skadegøreren
Skadegørerangreb på de i punkt 2 omhandlede planter til plantning vil få uacceptable økonomiske konsekvenser for den påtænkte anvendelse af disse planter for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:
a) tab af afgrøder i form af udbytte og kvalitet
b) ekstra omkostninger ved bekæmpelsesforanstaltninger
c) ekstra omkostninger ved høst og sortering
d) omkostninger ved genplantning
e) tab, der skyldes, at det er nødvendigt at dyrke alternative planter
f) følger for eksisterende produktionsmetoder
g) følger for andre værtsplanter på produktionsstedet
h) følger med hensyn til etablering, spredning og virkninger af andre skadegørere på grund af den pågældende skadegørers evne til at fungere som vektor for disse andre skadegørere
i) følger for producentomkostninger eller inputefterspørgsel, herunder bekæmpelsesomkostninger og udryddelses- og inddæmningsomkostninger
j) følger for producentens fortjeneste, der skyldes ændringer i produktionsomkostninger, udbytte eller prisniveauer
k) ændringer i den indenlandske eller udenlandske forbrugerefterspørgsel efter et produkt som følge af ændringer i kvaliteten