eIDAS-forordningen artikel 45b
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, konsolideret tekst pr. 18.10.2024, CELEX 02014R0910-20241018
Retsvirkninger af elektronisk attestering af attributter
stk. 1 Retsvirkning eller antagelighed som bevis i retssager af elektroniske attesteringer af attributter må ikke nægtes alene af den grund, at attesteringen er i elektronisk form, eller at den ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske attesteringer af attributter.
stk. 2 En kvalificeret elektronisk attestering af attributter og attesteringer af attributter, der er udstedt af eller på vegne af en offentlig myndighed med ansvar for en autentisk kilde, har samme retsvirkning som lovligt udstedte attesteringer i papirform.
stk. 3 En attestering af attributter, der er udstedt af eller på vegne af en offentlig myndighed med ansvar for en autentisk kilde i én medlemsstat, anerkendes som en attestering af attributter, der er udstedt af eller på vegne af en offentlig myndighed med ansvar for en autentisk kilde i alle medlemsstater.