Forbrugerrettighedsdirektivet artikel 16b
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 3 Direktiv 2011/83/EU, konsolideret tekst pr. 27.09.2026, CELEX 02011L0083-20260927
Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
stk. 1 Medlemsstater påser, at forbrugeren har en frist på 14 kalenderdage til at fortryde en aftale uden bod og uden at skulle give en begrundelse. Denne frist forlænges til 30 kalenderdage i aftaler om fjernsalg vedrørende individuelle pensionsordninger. Den fortrydelsesfrist, der er omhandlet i første afsnit, løber enten: a) fra dagen for indgåelse af aftalen om fjernsalg, eller b) fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne samt oplysningerne i henhold til artikel 16a, hvis dette tidspunkt er senere end det, der er nævnt i dette afsnits litra a). Hvis forbrugeren ikke har modtaget aftalevilkårene og -betingelserne samt oplysningerne i overensstemmelse med artikel 16a, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg. Dette gælder ikke, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 16a, stk. 1, litra p).
stk. 2 Fortrydelsesretten finder ikke anvendelse på: a) finansielle tjenesteydelser til forbrugere, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden, f.eks. tjenesteydelser i forbindelse med: — fremmed valuta — pengemarkedsinstrumenter — værdipapirer — andele i kollektive investeringsforetagender — finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant — fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakt) — rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks — optioner på køb eller salg af de instrumenter, der er nævnt i dette litra, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. Denne kategori omfatter navnlig valuta- og renteoptioner b) rejse- og bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer med begrænset løbetid, der gælder i under én måned, og c) aftaler, som efter forbrugerens udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt af begge parter, inden forbrugeren udøver sin fortrydelsesret.
stk. 3 Forbrugeren anses for at have udøvet sin fortrydelsesret inden for den fortrydelsesfrist, der er omhandlet i stk. 1, hvis vedkommende har sendt meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fristen er udløbet.
stk. 4 Hvis en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med aftalen om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser leveres af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende, er forbrugeren ikke bundet af den accessoriske aftale, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret i henhold til denne artikel. Hvis forbrugeren vælger at opsige den accessoriske aftale, skal det være omkostningsfrit for forbrugeren.
stk. 5 Denne artikel berører ikke national ret, hvorefter udførelsen af aftalen først kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum.
stk. 6 Hvis en anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om fortrydelsesret, er det kun bestemmelserne om fortrydelsesret i den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende specifikke finansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i denne anden EU-retsakt. Hvis denne anden EU-retsakt giver medlemsstaterne ret til at vælge mellem fortrydelsesret og et alternativ såsom betænkningstid, finder kun de tilsvarende bestemmelser i den pågældende EU-retsakt anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i denne anden EU-retsakt.
stk. 7 Uanset denne artikel kan medlemsstaterne vælge i stedet at anvende følgende bestemmelser på følgende finansielle tjenesteydelser for så vidt angår fortrydelsesret eller betænkningstid: a) artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU ( 9 ) på kreditaftaler, der er undtaget fra nævnte direktivs anvendelsesområde ved artikel 3, stk. 2, og b) artikel 26 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 ( 10 ) på kreditaftaler, der er undtaget fra nævnte direktivs anvendelsesområde ved artikel 2, stk. 2.