AI-forordningen artikel 37

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689

Anfægtelse af bemyndigede organers kompetence

stk. 1 Kommissionen undersøger om nødvendigt alle tilfælde, hvor der er grund til at betvivle et bemyndiget organs kompetence eller et bemyndiget organs fortsatte opfyldelse af kravene i artikel 31 og dets gældende ansvarsområder.

stk. 2 Den bemyndigende myndighed forelægger efter anmodning Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende notifikationen af det pågældende bemyndigede organ eller opretholdelsen af dets kompetence.

stk. 3 Kommissionen sikrer, at alle de følsomme oplysninger, som den kommer i besiddelse af som led i sine undersøgelser i henhold til denne artikel, behandles fortroligt i overensstemmelse med artikel 78.

stk. 4 Hvis Kommissionen konstaterer, at et bemyndiget organ ikke eller ikke længere opfylder kravene i forbindelse med sin notifikation, underretter den den bemyndigende medlemsstat herom og anmoder den om at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger, herunder om nødvendigt suspension eller tilbagetrækning af notifikationen. Hvis den bemyndigende myndighed ikke træffer de nødvendige foranstaltninger, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt suspendere, begrænse eller tilbagetrække udpegelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 98, stk. 2.

Questions about AI-forordningen artikel 37? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.