AI-forordningen artikel 33
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689
Dattervirksomheder i tilknytning til bemyndigede organer og underentreprise
stk. 1 Hvis et bemyndiget organ giver bestemte opgaver i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal det sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 31, og underrette den bemyndigende myndighed herom.
stk. 2 Bemyndigede organer har det fulde ansvar for de opgaver, som udføres af en underentreprenør eller dattervirksomhed.
stk. 3 Aktiviteter kan kun gives i underentreprise eller udføres af en dattervirksomhed, hvis udbyderen har givet sit samtykke hertil. Bemyndigede organer skal gøre en liste over deres dattervirksomheder offentligt tilgængelig.
stk. 4 De relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som de har udført i henhold til denne forordning, stilles til rådighed for den bemyndigende myndighed i en periode på fem år fra datoen for afslutningen af underentreprisen.