AI-forordningen artikel 12

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689

Registrering

stk. 1 Højrisiko-AI-systemer skal teknisk muliggøre automatisk registrering af hændelser (»logfiler«) under systemets levetid.

stk. 2 For at sikre en passende grad af sporbarhed i højrisiko-AI-systemets funktion i forhold til systemets tilsigtede formål skal logningskapaciteten muliggøre registrering af hændelser, der er relevante for: a) identifikation af situationer, der kan medføre, at højrisiko-AI-systemet udgør en risiko som omhandlet i artikel 79, stk. 1, eller en væsentlig ændring b) lettelse af overvågningen efter omsætningen, jf. artikel 72, og c) overvågning af driften af højrisiko-AI-systemer, jf. artikel 26, stk. 5.

stk. 3 For så vidt angår de højrisiko-AI-systemer, der er omhandlet i bilag III, punkt 1, litra a), omfatter logningskapaciteten som minimum: a) registrering af tidsperioden for hver anvendelse af systemet (startdato og -klokkeslæt samt slutdato og -klokkeslæt for hver anvendelse) b) den referencedatabase, med hvilken systemet har sammenholdt inputdata c) de inputdata, som i søgningen har givet et match d) identifikation af de fysiske personer, der er involveret i verifikationen af resultaterne, jf. artikel 14, stk. 5.

Questions about AI-forordningen artikel 12? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.