AI-forordningen betragtning 122

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2024/1689, CELEX 32024R1689

Uden at det berører anvendelsen af harmoniserede standarder og fælles specifikationer, bør udbydere af et højrisiko-AI-system, som er blevet trænet og afprøvet på data, der afspejler de specifikke geografiske, adfærdsmæssige, kontekstuelle eller funktionelle rammer, som AI-systemet tilsigtes anvendt inden for, formodes at være i overensstemmelse med den relevante foranstaltning, der er fastsat i kravet til datastyring i denne forordning. Uden at det berører kravene til robusthed og nøjagtighed i denne forordning og i overensstemmelse med artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) 2019/881 formodes højrisiko-AI-systemer, der er certificeret, eller for hvilke der er udstedt en overensstemmelseserklæring inden for rammerne af en cybersikkerhedsordning i henhold til nævnte forordning, og hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende , at overholde cybersikkerhedskravene i nærværende forordning, såfremt cybersikkerhedsattesten eller overensstemmelseserklæringen eller dele heraf dækker cybersikkerhedskravet i nærværende forordning. Dette berører ikke den pågældende cybersikkerhedsordnings frivillige karakter.

Questions about AI-forordningen betragtning 122? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.