Dataforordningen betragtning 93

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(92) Udbydere af databehandlingstjenester bør forpligtes til at tilbyde al den bistand og støtte inden for rammerne af deres kapacitet og forholdsmæssigt til deres respektive forpligtelser, der er nødvendig for at gøre skiftet til en tjeneste hos en anden udbyder af databehandlingstjenester vellykket, effektivt og sikkert. Denne forordning kræver ikke, at udbydere af databehandlingstjenester udvikler nye kategorier af databehandlingstjenester, herunder inden for eller på grundlag af IKT-infrastrukturen hos andre udbydere af databehandlingstjenester for at sikre funktionel ækvivalens i et andet miljø end deres egne systemer. En kildeudbyder af databehandlingstjenester har ikke adgang til eller indsigt i miljøet hos destinationsudbyderen af databehandlingstjenester. Funktionel ækvivalens bør ikke forstås således, at kildeudbyderen af databehandlingstjenester er forpligtet til at genopbygge den pågældende tjeneste inden for infrastrukturen hos destinationsudbyderen af databehandlingstjenester. I stedet bør kildeudbyderen af databehandlingstjenester træffe alle rimelige foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser til at lette processen med at opnå funktionel ækvivalens ved at stille kapacitet, fyldestgørende information, dokumentation, teknisk støtte og, hvor det er relevant, de nødvendige værktøjer til rådighed.

Questions about Dataforordningen betragtning 93? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.