Dataforordningen betragtning 64

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(63) I tilfælde, hvor der er et ekstraordinært behov, kan det være nødvendigt for offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organer under udførelsen af deres lovbestemte opgaver i offentlighedens interesse at anvende eksisterende data, herunder, hvis det er relevant, ledsagende metadata, til at reagere på offentlige nødsituationer eller i andre ekstraordinære tilfælde. Ekstraordinære behov er omstændigheder, der er uforudseelige og tidsbegrænsede, i modsætning til andre omstændigheder, der kan være planlagte, fastlagte, periodiske eller hyppige. Selv om begrebet »dataindehaver« generelt ikke omfatter offentlige myndigheder, kan det omfatte offentlige virksomheder. Forskningsinstitutioner og forskningsfinansierende organisationer kan også organiseres som offentlige myndigheder eller offentligretlige organer. For at begrænse byrden for virksomheder bør mikrovirksomheder og små virksomheder kun være forpligtet til at levere data til offentlige myndigheder, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organer i tilfælde af ekstraordinært behov, hvor sådanne data er nødvendige for at reagere på en offentlig nødsituation, og den offentlige myndighed, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank eller EU-organet er ikke i stand til rettidigt og effektivt at opnå de pågældende data ved hjælp af alternative midler på tilsvarende betingelser.

Questions about Dataforordningen betragtning 64? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.