Dataforordningen betragtning 19

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(18) Brugeren af et forbundet produkt bør forstås som en fysisk eller juridisk person såsom en virksomhed, en forbruger eller en offentlig myndighed, der ejer et forbundet produkt, har fået visse midlertidige rettigheder, f.eks. gennem en leje- eller leasingaftale, til at få adgang til eller anvende data, der er opnået fra det forbundne produkt, eller modtager relaterede tjenester med henblik på det forbundne produkt. Disse adgangsrettigheder bør på ingen måde ændre eller gribe ind i rettighederne for registrerede, som kan interagere med et forbundet produkt eller en relateret tjeneste med hensyn til personoplysninger, der er genereret af det forbundne produkt eller under leveringen af den relaterede tjeneste. Brugeren bærer de risici og nyder godt af de fordele, der er forbundet med at bruge det forbundne produkt, og bør også have adgang til de data, det genererer. Brugeren bør derfor have ret til at drage fordel af de data, der er genereret af det forbundne produkt og enhver relateret tjeneste. En ejer, udlejer eller leasingtager bør også anses for at være en bruger, herunder når flere enheder kan anses for at være brugere. I forbindelse med flere brugere kan hver bruger bidrage på forskellig vis til datagenereringen og have en interesse i flere former for anvendelse såsom forvaltning af en bilpark for en leasingvirksomhed eller mobilitetsløsninger for enkeltpersoner, der benytter en bildelingstjeneste.

Questions about Dataforordningen betragtning 19? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.