Dataforordningen betragtning 113
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854
(112) For at fjerne risikoen for, at indehavere af data i databaser, der er opnået eller genereret ved hjælp af fysiske komponenter, f.eks. sensorer, af et forbundet produkt og en relateret tjeneste eller andre maskingenererede data, påberåber sig sui generis-retten i henhold til artikel 7 i direktiv 96/9/EF og derved navnlig hindrer brugernes effektive udøvelse af deres ret til at tilgå og anvende data og deres ret til at dele data med tredjeparter i henhold til denne forordning, bør det præciseres, at sui generis-retten ikke finder anvendelse på sådanne databaser. Dette berører ikke den mulige anvendelse af den i artikel 7 i direktiv 96/9/EF fastsatte sui generis-ret på databaser, som indeholder data, der ikke er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, såfremt kravene til beskyttelse i henhold til nævnte artikels stk. 1 er opfyldt.