Dataforordningen betragtning 105

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2023/2854, CELEX 32023R2854

(104) For at fremme interoperabiliteten mellem værktøjer til automatisk gennemførelse af datadelingsaftaler er det nødvendigt at fastsætte væsentlige krav til intelligente kontrakter, som fagpersoner opretter for andre eller integrerer i applikationer, der understøtter gennemførelsen af aftaler om datadeling. For at lette sådanne intelligente kontrakters overensstemmelse med de væsentlige krav er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en formodning om overensstemmelse for intelligente kontrakter, der lever op til harmoniserede standarder eller dele deraf i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1025/2012. Begrebet »intelligent kontrakt« i nærværende forordning er teknologineutralt. Intelligente kontrakter kan f.eks. være forbundet med en elektronisk hovedbog. De væsentlige krav bør kun gælde for leverandører af intelligente kontrakter, dog ikke når de udvikler intelligente kontrakter internt udelukkende til intern brug. Det væsentlige krav, der skal sikre, at intelligente kontrakter kan afsluttes og opsiges, indebærer gensidigt samtykke fra parterne i aftalen om datadeling. Anvendelsen af de relevante civil-, aftale- og forbrugerbeskyttelsesretlige regler på datadelingsaftaler berøres ikke eller bør ikke berøres af anvendelsen af intelligente kontrakter med henblik på automatisk gennemførelse af sådanne aftaler.

Questions about Dataforordningen betragtning 105? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.