NIS 2-direktivet artikel 8
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
Kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter
stk. 1 Hver medlemsstat udpeger eller opretter en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for cybersikkerhed og for de tilsynsopgaver, der er omhandlet i kapitel VII (kompetente myndigheder).
stk. 2 De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder fører tilsyn med gennemførelsen af dette direktiv på nationalt plan.
stk. 3 Hver medlemsstat udpeger eller opretter et centralt kontaktpunkt. Hvor en medlemsstat kun udpeger eller opretter én kompetent myndighed i henhold til stk. 1, skal denne kompetente myndighed også være det centrale kontaktpunkt i den pågældende medlemsstat.
stk. 4 Hvert enkelt centrale kontaktpunkt udøver en forbindelsesfunktion for at sikre grænseoverskridende samarbejde mellem dets medlemsstats myndigheder og andre medlemsstaters relevante myndigheder og, hvor det er relevant, Kommissionen og ENISA, samt for at sikre tværsektorielt samarbejde med andre kompetente myndigheder i dets medlemsstat.
stk. 5 Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter har tilstrækkelige ressourcer til på en effektiv måde at udføre de opgaver, som de pålægges, og dermed opfylde dette direktivs mål.
stk. 6 Hver medlemsstat underretter uden unødigt ophold Kommissionen om identiteten af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed og af det i stk. 3 omhandlede centrale kontaktpunkt, om disse myndigheders opgaver og om enhver senere ændring heraf. Hver medlemsstat offentliggør sin kompetente myndigheds identitet. Kommissionen gør en liste over de centrale kontaktpunkter offentligt tilgængelig.