NIS 2-direktivet artikel 26

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555

Jurisdiktion og territorialitet

stk. 1 Enheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de er etableret, med undtagelse af: a) udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, som anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenester b) DNS-tjenesteudbydere, topdomænenavneadministratorer, enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, og udbydere af cloudcomputingtjenester, af datacentertjenester, af indholdsleveringsnetværk, af administrerede tjenester, af administrerede sikkerhedstjenester, af onlinemarkedspladser, af onlinesøgemaskiner eller af platforme for sociale netværkstjenester, som anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, hvor de har deres hovedforretningssted i Unionen i henhold til stk. 2 c) offentlige forvaltningsenheder, som anses for at henhøre under jurisdiktionen i den medlemsstat, der har oprettet dem.

stk. 2 Med henblik på dette direktiv anses en enhed som omhandlet i stk. 1, litra b), for at have sit hovedforretningssted i Unionen i den medlemsstat, hvor beslutningerne vedrørende foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici overvejende træffes. Hvis en sådan medlemsstat ikke kan fastslås, eller hvis sådanne beslutninger ikke træffes i Unionen, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor der udføres cybersikkerhedsoperationer. Hvis en sådan medlemsstat ikke kan fastslås, anses hovedforretningsstedet for at være i den medlemsstat, hvor den pågældende enheds forretningssted med det største antal ansatte i Unionen er beliggende.

stk. 3 Hvis en enhed som omhandlet i stk. 1, litra b), ikke er etableret i Unionen, men udbyder tjenester inden for Unionen, skal den udpege en repræsentant i Unionen. Repræsentanten skal være etableret i en af de medlemsstater, hvor tjenesterne tilbydes. En sådan enhed anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor repræsentanten er etableret. Hvis der ikke findes en repræsentant i Unionen, der er udpeget i henhold til dette stykke, kan enhver medlemsstat, hvor enheden leverer tjenester, tage retlige skridt mod enheden for overtrædelse af dette direktiv.

stk. 4 Det forhold, at en enhed som omhandlet i stk. 1, litra b), har udpeget en repræsentant, forhindrer ikke, at der kan tages retlige skridt mod enheden selv.

stk. 5 Medlemsstater, der har modtaget en anmodning om gensidig bistand vedrørende en enhed som omhandlet i stk. 1, litra b), kan inden for rammerne af denne anmodning træffe passende tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for den pågældende enhed, der leverer tjenester eller har et net- og informationssystem på deres område.