NIS 2-direktivet betragtning 49
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
Cyberhygiejnepolitikker danner grundlaget for beskyttelse af net- og informationssysteminfrastrukturer, sikkerheden af hardware, software og onlineapplikationer samt virksomheds- eller slutbrugerdata, som enhederne er afhængige af. Cyberhygiejnepolitikker med et fælles grundsæt af praksisser, herunder software- og hardwareopdateringer, ændringer af passwords, styring af nye installeringer, begrænsning af adgangskonti på administratorniveau og backup af data, fremmer en proaktiv ramme for beredskab og generel sikkerhed i tilfælde af hændelser eller cybertrusler. ENISA bør overvåge og analysere medlemsstaternes cyberhygiejne politikker.