NIS 2-direktivet betragtning 45
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555
I betragtning af betydningen af internationalt samarbejde om cybersikkerhed bør CSIRT'erne kunne deltage i internationale samarbejdsnetværk i tillæg til det CSIRT-netværk, der oprettes ved dette direktiv. Med henblik på udførelsen af deres opgaver bør CSIRT'erne og de kompetente myndigheder derfor kunne udveksle oplysninger, herunder personoplysninger, med nationale enheder i tredjelande, der håndterer IT-sikkerhedshændelser, eller tredjelandes kompetente myndigheder, forudsat at betingelserne i henhold til EU-databeskyttelsesretten for overførsel af personoplysninger til tredjelande, bl.a. betingelserne i artikel 49 i forordning (EU) 2016/679, er opfyldt.