NIS 2-direktivet betragtning 18

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2022/2555, CELEX 32022L2555

For at sikre et klart overblik over de enheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, bør medlemsstaterne udarbejde en liste over væsentlige og vigtige enheder samt enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kræve, at enheder mindst indgiver følgende oplysninger til de kompetente myndigheder: navn, adresse og ajourførte kontaktoplysninger, herunder e-mailadresser, IP-intervaller og telefonnumre for enheden, og i givet fald den relevante sektor og delsektor omhandlet i bilagene samt i givet fald en liste over de medlemsstater, hvor de leverer tjenester, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Med henblik herpå bør Kommissionen med bistand fra Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) uden unødigt ophold fastlægge retningslinjer og skabeloner vedrørende forpligtelsen til at indgive oplysninger. For at lette udarbejdelsen og ajourføringen af listen over væsentlige og vigtige enheder samt enheder, der leverer domænenavnsregistreringstjenester, bør medlemsstaterne kunne indføre nationale mekanismer, hvorigennem enheder kan registrere sig selv. Hvor der findes registre på nationalt plan, kan medlemsstaterne træffe afgørelse om passende mekanismer, der gør det muligt at identificere enheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

Questions about NIS 2-direktivet betragtning 18? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.