Forordningen om digitale tjenester betragtning 56

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

En udbyder af oplagringstjenester kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som udbyderen af oplagringstjenester er bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at denne modtager kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU ( 27 ) , direktiv 2011/93/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 ( 28 ) . For eksempel kan specifikt indhold give anledning til mistanke om en trussel mod offentligheden såsom opfordring til terrorisme som omhandlet i artikel 21 i direktiv (EU) 2017/541. I sådanne tilfælde bør udbyderen af oplagringstjenester straks underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke. Udbyderen af oplagringstjenester bør give alle relevante oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og, hvis det er tilgængeligt, tidspunktet for indholdets offentliggørelse, herunder den udpegede tidszone, en begrundelse for sin mistanke og de oplysninger, der er nødvendige for at lokalisere og identificere den relevante tjenestemodtager. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for profilering af tjenestemodtagere med henblik på oplagringstjenesteudbyderes mulige identifikation af strafbare handlinger. Udbydere af oplagringstjenester bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder.