Forordningen om digitale tjenester betragtning 48
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
I betragtning af deres særlige rolle og rækkevidde er det hensigtsmæssigt at pålægge meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner yderligere krav vedrørende oplysning om og gennemsigtighed af deres vilkår og betingelser. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor fastsætte deres vilkår og betingelser på alle de officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester, og bør også give tjenestemodtagerne et kortfattet og letlæseligt sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne. Dette sammendrag bør udpege de væsentligste elementer i oplysningskravene, herunder muligheden for let fravælgelse af frivillige betingelser.