Forordningen om digitale tjenester betragtning 34
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
De relevante nationale myndigheder bør kunne udstede sådanne påbud mod indhold, der anses for at være ulovligt, eller påbud om at give oplysninger på grundlag af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, navnlig chartret, og rette dem mod udbydere af formidlingstjenester, herunder dem, der er etableret i en anden medlemsstat. Denne forordning bør dog ikke berøre EU-retten på området for civil- og strafferetligt samarbejde, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 og en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager, og national straffeprocesret eller civilprocesret. Hvis denne lovgivning i forbindelse med straffesager eller civile sager fastsætter betingelser, der er supplerende eller uforenelige med betingelserne fastsat i denne forordning, for så vidt angår påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger, kan det derfor være, at betingelserne i denne forordning ikke finder anvendelse eller tilpasses. Navnlig kan det være, at forpligtelsen om, at koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlemsstat skal fremsende en kopi af påbuddene til alle andre koordinatorer for digitale tjenester, ikke finder anvendelse i forbindelse med straffesager eller tilpasses, hvis det er fastsat i gældende national straffeprocesret. Desuden bør forpligtelsen om, at påbuddene skal indeholde en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er ulovligt indhold, om nødvendigt tilpasses i henhold til gældende national straffeprocesret med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger. Endelig kan forpligtelsen om, at udbyderne af formidlingstjenester skal underrette tjenestemodtageren udsættes i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret, navnlig i forbindelse med strafferetlige, civilretlige eller administrative procedurer. Desuden bør påbuddene udstedes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig aktivitet, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU) 2021/784, forordning (EU) 2019/1020 eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav bør ikke berøre reglerne om opbevaring og sikring af data i gældende national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og de retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt. Disse betingelser og krav bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at kræve, at en udbyder af formidlingstjenester forebygger en overtrædelse i overensstemmelse med EU-retten, herunder denne forordning, og navnlig forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser.