Forordningen om digitale tjenester betragtning 152
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår kriterier for identifikationen af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, proceduremæssige skridt, revisionsmetoder og rapporteringsskabeloner for revisionerne, de tekniske specifikationer for anmodninger om adgang og den nærmere metode og procedurerne for fastsættelsen af tilsynsgebyret. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( 35 ) . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.