Forordningen om digitale tjenester betragtning 131
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, et Europæisk Råd for Digitale Tjenester, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de tiltag, der iværksættes af koordinatorerne for digitale tjenester. Rådet bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, hvor sådanne er blevet udpeget, uden dog at dette udelukker disses mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.