Forordningen om digitale tjenester betragtning 129

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

Rådet bør kunne henvise spørgsmålet til Kommissionen, hvis der er uenighed om vurderingen eller de trufne eller foreslåede foranstaltninger, eller hvis der ikke er truffet nogen foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning på grundlag af en anmodning om tværnationalt samarbejde eller fælles undersøgelse. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som de berørte myndigheder har stillet til rådighed, finder, at de foreslåede foranstaltninger, herunder det foreslåede bødeniveau, ikke kan sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør den følgelig kunne udtrykke alvorlige anfægtelser og anmode den kompetente koordinator for digitale tjenester om at revurdere sagen og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne forordning inden for en fastsat frist. Denne mulighed berører ikke Kommissionens generelle forpligtelse til at overvåge anvendelsen af og om nødvendigt håndhæve EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol i overensstemmelse med traktaterne.

Questions about Forordningen om digitale tjenester betragtning 129? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.