Forordningen om digitale tjenester betragtning 118

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065

For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning bør enkeltpersoner eller repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af disse forpligtelser til koordinatoren for digitale tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning og de gældende regler for behandling af klager i overensstemmelse med nationale principper om god forvaltningsskik. Klager kan give et retvisende overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt udbyder af formidlingstjenesters overholdelse og kan også oplyse koordinatoren for digitale tjenester om mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende samarbejde.

Questions about Forordningen om digitale tjenester betragtning 118? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.