Forordningen om digitale tjenester betragtning 10
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 2022/2065, CELEX 32022R2065
Denne forordning bør ikke berøre andre EU-retsakter, der regulerer ydelsen af informationssamfundstjenester generelt, regulerer andre aspekter af ydelsen af formidlingstjenester i det indre marked eller præciserer og supplerer de harmoniserede regler i denne forordning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU ( 7 ) , herunder nævnte direktivs bestemmelser om videodelingsplatforme, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 ( 8 ) , (EU) 2019/1150 ( 9 ) , (EU) 2021/784 ( 10 ) , (EU) 2021/1232 ( 11 ) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF ( 12 ) , og EU-retlige bestemmelser i en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og i et direktiv om fastsættelse af harmoniserede regler for udpegelse af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager. Ligeledes bør denne forordning af klarhedshensyn ikke berøre EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 ( 13 ) og (EU) 2019/1020 ( 14 ) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF ( 15 ) , 2005/29/EF ( 16 ) , 2011/83/EU ( 17 ) og 2013/11/EU ( 18 ) og Rådets direktiv 93/13/EØF ( 19 ) , og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 ( 20 ) . Nærværende forordning bør heller ikke berøre EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som forordning (EU) nr. 1215/2012, samt lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning bør heller ikke berøre EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår og EU-rettens bestemmelser om civil- og strafferetligt samarbejde. I det omfang disse EU-retsakter forfølger de samme mål som dem, der er fastsat i denne forordning, bør reglerne i denne forordning imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage visse foranstaltninger på nationalt plan.